DM IN GAME DEVELOPMENT

Disclaimer : Event is held in Danish!

DM i spiludvikling har til formål at få flere til at opdage interessen for spiludvikling ved at finde og vise de bedste digitale hobbyspil lavet i Danmark.  

Kategorier

Vi har i år 3 kategorier, som helt klart kunne klare at få nogle mindre kedelige navne

Kategori 1

Er for individuelle spiludviklere under 19 år

Kategori 2

Er for Individuelle spiludviklere over 19 år

Kategori 3

Er for spiludviklere der går sammen i Grupper

Hvor stor må størrelsen af en gruppe være?

Der er ikke nogen grænse, men tænk over om en gruppe på 50 mennesker er hensigtsmæssigt. En anden ting at tænke på er at juryen nok også vil se på spillet kvalitet kontra mængden af mennesker der har arbejdet på det

Bliver du 19 år i 2017?

Så må du selv vælge om du vil deltage i under eller over 19 år

Feedback til dit spil

Join vores Discord: https://discord.gg/trbtvsF og smid billeder / video op af dit spil.
På den måde har du mulighed for at høre andres mening inden den bliver sendt ind

Tilmelding
  • Skriv en besked her på facebook.

  • Skriv en mail til christian@ungaalborg.dk

  • Sms til 93 52 09 10
    Med dit navn, alder, mobilnummer, email og hvilken by du er fra.
    Hvis du er under 18, så skal en forældre eller værges information også tilføjes

Deadline

D. 30. Juli klokken 23:59 er deadline for at tilmelde sig og indsende sit spil (så gør det gerne lidt i god tid før det ). Derefter vil alle de modtagende spil blive sat foran en jury som skal bedømme hvilke spil der skal med til DM.  Kort tid efter vil vi kontakte jer og fortælle jer om ens spil kommer med.

Hvad sker der d. 19 august?

Dem som bliver udtaget får lov til at vise deres spil på dagen. Selvom man ikke bliver udtaget, må man godt dukke op og se med alligevel.
Dem som bliver udtaget får lov til at sætte deres spil op på nogle borde ved siden af hinanden (se evt. billeder fra sidste år på facebook).
Vi har noget udstyr (computere) som kan lånes ved aftale. Vi vil finde nogle dommere fra spilindustrien der vil bedømme og finde deres favorit i hver kategori.

Sidste år overnattede nogle af deltagerne fra dagen før eventet i en af vores klubhuse og vi vil nok lave det samme tilbud igen, når vi ved mere om tidspunktet på dagen.

Er der en grænse på hvor længe man må have arbejdet på et spil?

Vi har ikke en grænse for hvor længe man må have arbejdet på sit spil – og det vil også være svært for os at holde styr på hvor lang tid et spil har været arbejdet på. Så selvom der bliver sagt “begynd at lave jeres spil” i videoen, så tænker vi at hvis man har noget man vil have mulighed for at vise frem for andre + professionelle dommere, så send det ind!

Andre spørgsmål?
Læs her eller skriv over facebook og du vil få svar 🙂