SPILUDVIKLING FOR UNGE

Game Scope handler ikke kun om at se og lytte – det handler også om at gøre! Med fokus på spiludvikling for unge skabes et rum for at prøve ting af på egen krop, få stillet sin nysgerrighed, grine med vennerne og måske opdage en passion. 

Disclaimer : Events are held in Danish!

Skolen i Spil – 17.08.-19.08.2018

Tore Kjellow fra Skolen i Spil holder et oplæg på konferencen fredag, hvor du kan blive udstyret med de bedste argumenter for at bruge spil i skolen. 92% af alle danske børn og unge spiller hver dag – og det behøver ikke være spild af tid. Det er ikke længere sådan, at spil skal være kedelige, for at være lærerige og brugbare i undervisning. Her lærer du om, hvordan spil blandt andet kan give bedre trivsel, sociale relationer og samarbejdskompetencer.  Resten af weekenden kan du også møde Skolen i Spil til en snak. De vil være at finde med en stand på vores expo, hvor du bl.a. kan prøve Torchlight, som bruges i et forskningsprojekt, høre mere om Gamification eller se de konkrete materialer der gør det muligt at arbejde med Questlines, Achievement og Progressbars i klassen.